Den Vilde Bypark
Støttebeløb: 222.000,00kr.
Fra ansøgningen:
7 km nordvest for maribo, finder man en lille landsby med omkring 470 indbyggere. Her bor en god blanding af alle aldre, de helt små tumlinger som nyder at fjolle rundt i hallen til Trille Trolle håndbold og forældre gymnastik i vores gymnastiksal til den ældre generation som nyder hyggen over en gang strikketøj. Østofte/Nørreballe det er vores lille landsby, trods den lille størrelse så rummer den i alt 11 foreninger af varierende størrelse, som har det til fælles at de alle er en del af vores bylaug og brænder for at byen kan bestå i mange generationer endnu. De to helt store foreninger i byen er ØGIF og ØHH. ØGIF er vores gymnastikforening som har 170 medlemmer som er fordelt ud på fodbold, løb, gymnastik, badminton og crossfit. ØHH er byens og omegnens håndboldklub som har 140 medlemmer som strækker sig fra de 2-5 årige og helt op til senior. Håndboldklubben er også kendt lokalt for det årlige loppemarked som kan samle 150 frivillige. Udover de to foreninger så har vi også glæden af Strikkeklubben, Madklubben, Østofte Forsamlingshus, Nældevads Å vandløbslaug, Østofte Jagtforening, Østofte Stubmølle, Østofte kirke og Menighedsråd, Østofte Nørreballe vandværk og ØHC Østofte Hallens Cafeteria. Udover alle vores skønne foreninger rummer byen også kerne for at vi forsat kan tiltrække børnefamilierne, nemlig vores Østofte Landsbyordning. Østofte Landsbyordning er en skole som har børn fra 0. klasse og tilmed 6. klasse. Der er også en børnehave under samme ledelse.
Den gl. centerbane i Østofte blev for mange år siden taget ud af driften som bold- og atletikbane af Lolland Kommune. Siden hen har Park og Vej driftet arealet minimalt. Den dag i dag går området under navnet Den vilde bypark. Det gør den fordi vi i samarbejde med Park og Vej ønsker at det skal være et sted hvor alle men især vores børn og unge har mulighed for at opleve hvad naturen også kan, når man giver det lidt mere plads og frirum. I 2021 blev der lavet en lille udviklingsplan for matriklen, hvor man havde ønske om et stort vandhul, højt græs med klippede stier og opholdsrum. Den gang var der også et ønske om at man i fremtiden kunne få en masse motorik og balance redskaber ind på arealet samt bålplads, da det ville være et bevis på at samspillet mellem det rekreative og biodiversitetstiltag godt kan kombineres. Formålet med det hele er at vi kan få en bypark, hvor alle er velkommen.
Når man træder ned i Den Vilde Bypark bliver man mødt af højt græs, hvor bier og sommerfugle flyver rundt. I det høje græs er der klippede et stort stisystem, som leder en rundt på det meste af arealet. Planen er at vi med dette projekt får lavet i alt 11 nye stationer som bliver placeret forskellige steder i stisystemet. Pt. har vi tre små station etableret i vores bypark. De 11 stationer indeholder i alt 20 elementer som er. Gyngebro, dobbelt armgang, tredobbelt balancebom, op og over klatrenet, 3 hængekøjer, åkandestubbe, blomstergynge, bæltegynge, balancestolper, dobbelt klatrenet, vippe til 2, børnebord med 4 siddestubbe, balancekombination, hængebro, kolbøttetrio, leg og lær tavle med tre bænke (så det kan bruges som ude undervisning) og en kravlepyramide
Der søges midler til:
Aktivitetsstationer til Den Vilde Bypark