LAG SYDHAVSØERNE

Udvikling på Lolland og Falster

Byliv i Nysted

Støttebeløb: 215.000,00 kr

LINK til ansøgers hjemmeside.

Fra ansøgningen:

Nysted er Danmarks sydligste købstad og den mest velbevarede blandt Lolland-Falsters syv købstæder. Det er lykkedes - på trods af svære kår - at fastholde et byliv og ikke mindst et solidt image, som resten afLolland-Falster nyder godt af. Nysted mistede sin selvstændige status ved kommunalreformen, som skabte nogle svære år. Desuden har byen været påvirket af den økonomiske afmatning på Lolland-Falster, nedlæggelse af offentlige og private funktioner i Nysted samt konkurrencen fra storcentre og nethandel. Men på trods af tidernes ugunst, er det lykkedes at fastholde et godt foreningsliv med mange ildsjæle ibyen, detailhandel og store og små events som tiltrækker mange mennesker udefra - eksempelvis middelaldermarkedet, hajkutterregattaen, julemarkedet etc. Lige nu er der opgangstider i byen - og på resten af Lolland-Falster. Der investeres massivt i Aalholm, som vil bringe flere turister til byen - ligesomder er interesse for andre større og mindre investeringer i byen, som samlet set bidrager til en optimistisk tro på fremtiden i Nysted. NET har i efteråret 2023 indledt et arbejde med henblik på en nærmere vurdering af mulighederne for at hjælpe udviklingsprojekter med ekstern finansiering. Det gælder renovering af byens historiske huse, rekreative muligheder på havneområdet, foreningslokaler, byrum og den nødvendige højvandssikring af havneområdet. Sideløbende er det en udfordring, at kendskabet til Nysted er for svagt. Nærværende ansøgning til LAG omhandler derfor en vifte af tiltag herunder opgradering af kommunikation, som er helt nødvendig for fastholdelse og udvikling af erhverv og arbejdspladser i byen.

Projektet sætter fokus på at udvikle og kommunikere foreningsliv, kultur, erhvervsmuligheder og indkøb i Nysted. Projektet har til formål at styrke og professionalisere formidlingen af byens mange kvaliteter indenfor handel, kulturliv og især bosætning. Det skal blandt andet ske ved ansættelse af eneventkoordinator, der skal hjælpe byens mange foreninger med at udvikle og fastholde et højt kvalitetsniveau ved eksisterende og kommende events i byen. En del af LAG ansøgningen er køb af udstyr -først og fremmest markedsføring af Nysted i form af WWW.Nysted.dk, samt huse/telte -som kan anvendesved markedsdage og andre events og jule- og sommerudsmykning. Dette skal gøre det lettere at fastholdeog skabe det byliv i Nysted, som de historiske købstadsrammer kan anvendes til.

Der søges primært midler til: 

Konsulentudgifter, projektansættelse og udstyr til markedsføring.




LAG SYDHAVSØERNE, PARKVEJ 37, 4800 NYKØBING FALSTER, CVR: 43419463, TELEFON: +45 6016 8013

FORMAND@LAG-SYDHAV.DK      TANGE@LAG-SYDHAV.DK

Tilgængelighedserklæring




Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk